Juleroser - Dyrkning mmmmmmmmmmmmm

Forsiden

Juleroser


Pæoner


Praktiske 
oplysninger


Det naturlige voksested for næsten alle arter er lys skovbund eller krat i humusholdig 
jord med godt dræn. 
Helleborus-planter er tørketolerante, fordi rodnettet på etablerede planter er ret kraftigt,  - men planterne er ikke tørkekunstnere. Selvom kravet til fugtighed varierer fra art til art, er en luftig, jævnt fugtig vokseplads det foretrukne. 
Vinterhårdførheden er god. Kulde er ikke noget problem, - undtagelsen er H. lividus, 
som er frostfølsom - , men drænet skal være i orden. Ingen Helleborus arter klarer 
tæt eller vandlidende jord ret længe. 

Når Helleborus plantes, skal man huske at planten, afhængig af arten,  med årene kan 
komme til at fylde 0.5 m i diameter, og planten fylder mindst lige så meget under, 
som over jorden.  Grav et ordentligt hul, og bland omsat kompost og eventuelt lidt
kalk i hullets bundfyld og efterfyldningsjorden. 
Pasning indskrænker sig til at fjerne visne blade i løbet af vinteren eller foråret og 
vanding i lange tørre perioder. 
Hvis det bliver nødvendigt at vande er det vigtigt at der gennemvandes så vandet 
når ned til rødderne,- mindst 20 til 30 liter pr kvadratmeter. 

Svampeangreb kan forekomme i forbindelse med fugtigt vejr, - uheldig placering eller 
sjatvanding. Angrebet ses som sorte koncentriske cirkler på bladene, eller 
skud/blomster der kollapser og derefter nærmest tørrer ind. 
Det er to forskellige svampearter der er på spil men behandlingen er den samme. 
Bekæmpelse sker ved at bortskære og brænde de angrebne dele. Hvis svampeangreb
bliver et omfattende problem i haven, kan man fjerne samtlige blade i efteråret, 
så smittetrykket på de nye blade bliver mindre. (dog ikke fra foetidus, argutifolius
og x sternii..) 

Helleborus bestøves af bier og humlebier når de samler nektar. Frøene modner i juni 
og der vil efterhånden dukke frøplanter op tæt ved eller i moderplanten. Disse bør 
pilles op og eventuelt plantes andetsteds, dels af pladshensyn, dels fordi disse 
frøplanter ikke nødvendigvis er "den ægte vare" selv om moderplanten er det. 
Disse spontane frøplanter giver som regel meget udmærkede planter . De kan 
anvendes som bunddække under buske og man kan udvælge specielt gode eksemplarer 
til særlige steder,- mulighederne er mange,- men man skal huske, at fastholdelse af
en artsbetegnelse eller et sortsnavnen, dvs blomsterfarve, bladform og væksttype, forudsætter vegetativ formering, dvs deling. 

Bemærk at alle dele af planten er giftig for planteædende dyr, - altså også for 
mennesker, hvis man skulle få lyst til at spise dem
 

tilbage til sidens top